| Chapter 13 |
1 |
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
|
2 |
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
|
3 |
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
|
4 |
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
|
5 |
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
|
6 |
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
|
7 |
den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
|
8 |
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
|
9 |
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
|
10 |
men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
|
11 |
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
|
12 |
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
|
13 |
Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
|