| Chapter 62 |
2 |
Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
|
3 |
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
|
4 |
Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
|
5 |
Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
|
6 |
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
|
7 |
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
|
8 |
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
|
9 |
stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
|
10 |
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
|
11 |
Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
|
12 |
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
|
13 |
Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
|