| Chapter 18 |
1 |
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
|
2 |
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
|
3 |
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
|
5 |
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
|
6 |
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
|
7 |
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
|
8 |
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
|
9 |
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
|
10 |
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
|
11 |
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
|
12 |
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
|
13 |
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
|
14 |
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
|
15 |
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
|
16 |
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
|
17 |
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
|
18 |
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
|
19 |
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
|
20 |
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
|
21 |
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
|